Husorden på AAU
Husorden på AAU
Husorden på AAU
Affald skal sorteres i overensstemmelse med reglerne. I alle bygninger er opstillet affaldsstationer, hvor man kan komme af med sit affald.
Brug af AAU's ressourcer
Universitetets ressourcer må kun anvendes til løsning af universitetets opgaver.
Universitetets ressourcer må ikke anvendes til privat brug eller i forbindelse med bibeskæftigelse, medmindre det udtrykkeligt fremgår af en af universitetets politikker eller regler.
Indkøb skal være nødvendige for at drive universitetet, ligesom indkøb skal ske inden for rammerne af indkøbspolitikken.
Genstande skal bortskaffes i henhold til universitetets regler og på økonomisk forsvarlig vis – ligesom eventuelt salg skal ske til markedsværdi. Studerende og medarbejdere må ikke overtage udtjent udstyr og inventar, uanset om dette har en økonomisk værdi eller ej.
Betydning for den enkelte studerende og medarbejder
Alle studerende og medarbejdere har et ansvar for at leve op til universitetets regler om økonomisk forsvarlig forvaltning
Alle medarbejdere med ledelsesfunktion har et særligt ansvar for, at Aalborg Universitet lever op til kravet om økonomisk forsvarlig forvaltning, ligesom de skal være positive og tydelige forbilleder.
Cykler, løbehjul, skateboards, køretøjer o.l. må ikke anvendes eller opbevares indendørs.
Alle køretøjer skal parkeres udenfor i dertil egnede områder. Køretøjer som medbringes indenfor, vil blive fjernet.
Det er ikke tilladt at tage hunde og andre kæledyr med i AAU’s bygninger.
Denne regel gælder ikke for servicehunde og dyr, der anvendes i forbindelse med undervisning og/eller forskning.
Alle fester og arrangementer ud over normal undervisning, skal aftales og godkendes via AAU Booking, AAUbooking@adm.aau.dk og afvikles efter gældende regler og under hensyntagen til medstuderende og kollegaer.
Kaffemaskiner, elkedler, mikroovne og andre små husholdningsapparater må ikke bruges i grupperum og fællesområder, men skal anvendes i tekøkkenerne.
I områder hvor der er fælles køleskabe til studerende, må der ikke være køleskabe i grupperummene. I øvrige områder er det tilladt at have køleskabe i grupperum. Køleskabe skal være A++ mærkede og må ikke være udstyret med frostboks.
Det er ikke tilladt at anvende levende lys, åben ild, fyrværkeri og lignende i grupperum, på kontorer, i fællesområder og frokoststuer etc. i AAU’s bygninger. Campus Service anbefaler, at man i stedet for levende lys anvender LED-lys.
Undtaget fra denne regel er brug af ild i sikrede laboratorieområder, hvor det er en relevant del af laboratoriearbejdet.
Tjek at du har ryddet op efter dig og at vinduerne er lukkede. Husk at affald skal i containerne og at du skal slukke lyset, hvor det ikke sker automatisk.
Hvis du har brug for at låne kost, klud eller spand eller lignende, kan du henvende dig til Facility Support kontoret.
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at overnatte i AAU’s lokaler.
Der kan kun dispenseres fra denne regel i forbindelse med helt særlige arrangementer, som skal aftales via AAU Booking, AAUBooking@adm.aau.dk.
Plakater kan kun ophænges på ”Intern” opslagstavlerne. Der må ikke ske ophængninger på vægge, vinduer, døre osv.
Rygning - herunder e-cigaretter - er ikke tilladt indendørs i universitetets bygninger og køretøjer.
Rygning ved indgange, på altaner og balkoner er ikke tilladt. Vi henviser til udendørs rygeområder ved de opstillede askebægre/rygeskure.
Tomme pant-plastflasker og -dåser skal afleveres i de grønne returpant-containere, som er opstillet ved affaldsstationerne. Øvrige plastflasker m.v. skal i de relevante affaldscontainere.
Tomme spritbeholdere skal afleveres i containerne til tom spritemballage