Team Byggeri
Teamets kerneopgave er at sikre velegnede fysiske rammer til universitetets mange studerende og ansatte. Teamet har ansvar for universitetets bygge- og anlægsprojekter ved nybyggeri, ombygninger samt i forbindelse med vedligeholdelse af bygningerne, der samlet set udgør ca. 270.000 m2 i campusbyerne Aalborg, Esbjerg og København.
Medarbejderne i teamet er af uddannelse bygningskonstruktører, tekniske designere/assistenter, arkitekter m.v. og beskæftiger sig primært med projektledelse ved byggeprojekter, planlægning og gennemførelse af vedligehold, digitalt byggeri, studiemiljø og indretning.